Man har lyst til at kigge på smukke ting. Finde ud af, hvordan de fungerer. Mærke, hvordan de føles. Du vil opdage, at det også gælder produkter fra hansgrohe. Her kan du se og prøve vores vandhaner og brusere i virkeligheden. Måske ender det med, at du forelsker dig i et produkt og vil have det derhjemme. I så fald finder du en forhandler i søgningen nederst på siden.
I Hasselager ved Aarhus: I hansgrohes Showroom lige syd for Aarhus kan du se mange af vores brusere og vandhaner på nært hold. I brusebrønden kan du desuden mærke forskellen på forskellige brusere og stråletyper på hænderne og finde din yndlingsstråle.
I Byggecentrum i Middelfart: I Danmark største byggeudstilling kan du se nærmere på et udvalg af produkter fra AXOR og hansgrohe.
På ferie og weekendtur: Holder du ferie i Schwarzwald, eller kommer du forbi på køreturen til Schweiz, Italien eller Frankrig? Vi bliver glade for at se dig i hansgrohe Aquademie i Schiltach. Her kan du se og røre et stort udvalg af produkter. Og i hansgrohe Showerworld kan du selv teste alle brusere på egen krop.
Familier og børn: I Europas største forlystelsespark, Europa-Park i Rust ved Freiburg, finder du vores produkter i hansgrohe "Kinderwasserwelt" for børn. Blandt rutsjebaner og klatrestativer opdager de mindste allerede hansgrohes brusere. På den måde lærer de tidligt om bæredygtig, ansvarlig brug af vand.
Skal du bygge nyt, renovere, modernisere?: Find en udstilling eller butik i nærheden af dig ved hjælp af vores forhandlersøgning. Mange steder er vores produkter udstillet, og dygtige fagfolk står klar til at rådgive dig.
Er du vild med elitesport, og hepper du med i de store cykelløb? Sådan har vi det også: hansgrohe har siden 2017 været officiel titelsponsor for det førsteklasses cykelhold BORA-hansgrohe: Rytterne har stor succes verden over, og deres motivation og power inspirerer os. Hvor kommer motivationen fra, hvordan holder atleterne fokus på næste etape, og hvem støtter dem? Onlineformatet "Beyond Racing" præsenteret af hansgrohe kigger bag om kulisserne og lader holdet komme til orde. Følg med i de personlige erfaringer og tanker, der skaber succes for cykelholdet BORA-hansgrohe.