Med Ecostat-brusetermostater tilbyder hansgrohe en avanceret teknologi til enten
frembygget eller indbygget montering. Hvilket system passer godt ind i dit brusebad? De frembyggede Ecostat-termostater er svaret, når du ønsker en
ukompliceret opgradering af dit bad – de er nemlig nemme at montere på de eksisterende tilslutninger. De indbyggede Ecostat-termostater egner sig navnlig til nybyggeri eller ved tidligere installeret iBox universal i væggen. Fordelen ved den indbyggede variant er, at teknikken forsvinder ind bag væggen, hvilket skaber
mere plads. Frembygget eller indbygget? I begge tilfælde brillerer Ecostat-termostaterne i kraft af deres overbevisende
elegante design, sikkerhed, avancerede funktioner, høje merværdi og kendte hansgrohe-kvalitet.
Frembygget installation: højere komfort og større sikkerhed på den hurtige og nemme måde
Frembyggede Ecostat-termostater ser flotte ud og kan hurtigt monteres på eksisterende tilslutninger. Det er til glæde for både din håndværker og din pengepung. Derudover højner de
komfortniveauet i badet: Vandmængde og -temperatur reguleres kontinuerligt.
EcoStop-knappen nedsætter vandforbruget til 10 l/min, og den komfortable temperaturindstilling med sikkerhedsspærre ved 40 °C beskytter mod skoldning. Takket være
ergonomiske vingegreb er Ecostat Comfort og Ecostat 1001 CL nemme at betjene, selv med sæbefingre. Ecostat Comfort Care har et ekstra langt betjeningsgreb – handicapvenligt og ideelt til alle generationer.
Ecostat E sørger for
endnu større sikkerhed i badet: Den frembyggede termostat er udstyret med hansgrohe
CoolContact.
Denne teknologi forhindrer, at termostatens krop opvarmes. For det kolde vand, der strømmer ind i termostaten, løber lige under overfladen. Et yderligere sikkerhedsplus på Ecostat E er
SafetyStop-funktionen. Den indstillelige temperaturbegrænsning forhindrer, at børn kommer til at skolde sig på for varmt vand.
Indbygget installation: indretningsmuligheder med tre design
Rund, kantet eller hellere soft-cube? Valget er dit: hansgrohe Ecostat findes i
tre designvarianter: Ecostat E med afrundede hjørner, Ecostat S i rund form og Ecostat i kvadratisk design. Dejlig praktisk: De flade termostater til indbygning monteres nemt på
iBox universal. Denne indbyggede montering er for alle, der går med planer om et nyt badeværelse eller vil gå i gang med et nybyggeri. Og for dem med forkærlighed for det klare og ryddelige look på badeværelset.