Ofte stillede spørgsmål

Køkkenarmaturer

Her finder du nyttige tips og svar på ofte stillede spørgsmål om hansgrohes køkkenarmaturer. Vælg det ønskede spørgsmål nedenfor, og se svaret.

Køkkenarmaturets svingtud er utæt. Hvad kan jeg gøre?

Armaturets svingtudspakninger er snavsede eller beskadigede. Se monteringsvejledningen som medfølger reservedelen for udskiftning af pakningerne. Du bør sikre dig, at der ikke er smurt for meget armaturfedt på læbepakningerne. Du kan finde oplysninger om reservedele i vores reservedelskatalog.

Vandet sprutter og drypper, strålen er uensartet. Hvad gør jeg?

Dryp, sprut og efterløb på et køkkenarmatur kan skyldes, at der er luft inde i tuden. Det ses af og til ved køkkenarmaturer med en høj, buet tud. Dette kan løses ved, at du åbner for vandet midt mellem varmt og koldt, for fuldt tryk. Mens vandet løber, kan du dreje/ryste tuden fra side til side, indtil den stopper med at sprutte. Nu har du skubbet luften ud, og strålen bør igen være flot og ensartet. 

Luft i tuden kan også skyldes, at perlatoren/luftblanderen trænger til at blive rengjort/afkalket. Du kan se vores tips til rengøring af køkkenarmaturer.

Vandtrykket i køkkenarmaturet med udtrækstud er lavt. Hvad kan jeg gøre?

Der sidder en lille si mellem den udtrækkelige slange og udtræksbruseren, som er sat ind i den udtrækkelige slanges tilslutningsnippel. Fjern sien ved hjælp af en spids genstand, rengør den, og sæt den i igen. Du kan også kontrollere og regulere vandmængden ved hjælp af stopventilerne.

Der er ikke længere forskel på de to stråletyper i udtrækstuden. Hvordan løser jeg dette problem?

I dette tilfælde skal udtræksbruseren udskiftes. Det er desværre ikke muligt at reparere udtræksbruseren. Find det korrekte reservedelsnummer for udtræksbruseren i den medfølgende monteringsvejledning eller i vores reservedelskatalog.

Hvordan kan et hansgrohe køkkenarmatur monteres og lægges ned på siden foran et vindue?

For armaturer med TiltFunction: Tag fat i armaturets krop (OBS: ikke tuden!), træk det lige opad, og placer derefter armaturet på siden på køkkenbordet (på en klud eller lignende).

Min vandhane drypper i kort tid efter brug. Hvad kan jeg gøre?

I visse tilfælde kan brusere og armaturer efterdryppe. Det skyldes bl.a. vandets overfladespænding, kvalitet og andre fysiske forhold, og det udgør ikke en produktfejl, som ville kunne begrunde armaturets udskiftning eller garantikrav.