Hansgrohe søger salgskonsulent

Dygtig og motiveret salgskonsulent til distrikt Sjælland

Som salgskonsulent får du ansvaret for at identificere nye salgsmuligheder samt at vedligeholde og opbygge stærke relationer til eksisterende og nye kunder.

Velkommen til et univers af moderne design

Hansgrohe producerer og sælger premium produkter til badeværelse og køkken, og vi har i vores store sortiment fokus på design, kvalitet, innovation og bæredygtighed.

Vi er lokaliseret i Hasselager ved Aarhus, og det danske selskab fungerer som det administrative center for Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Dine primære opgaver

  • Kundebesøg, salg og salgsopfølgning over for kunderne i distriktet, der omfatter Vest-, Midt- og Sydsjælland og øerne
    • Kunderne er primært VVS-installatører, showrooms, grossister, arkitekter og rådgivende ingeniører, men du vil også besøge bl.a. retail-kunder, byggemarkeder og køkkenbutikker
  • Problemløsning og professionel rådgivning i forhold til hele Hansgrohes produktportefølje (armaturer, brus, sanitet, møbler og afløb)
  • Skoling og oplæring af kunder i Hansgrohes produkter og services
  • Opdatering af kundeshowrooms
  • Deltagelse i messer og demo-dage

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en innovativ og international virksomhed
  • Gode karrieremuligheder og et dynamisk arbejdsmiljø
  • Et team af i alt 29 dygtige kolleger, hvor fællesskab er i højsædet og hverdagen er præget af sparring, respekt og godt humør
  • Mulighed for at gøre en forskel i en mindre organisation i en stor koncern
  • Løn efter kvalifikationer, firmabil og en pensionsordning med attraktiv sundhedssikring

Thomas Leth, administrativ direktør fortæller, at der er mange grunde til, at han ikke har haft lyst til at søge andre veje de sidste 25 år:

”– Jeg er først og fremmest meget glad for mine kollegaer både i Danmark, internationalt og i vores tyske hovedkvarter. Det er meget inspirerende at arbejde sammen med så skønne og dygtige mennesker. Samtidig sætter jeg stor pris på mine relationer med mange kunder og forretningsforbindelser.”

Salgskonsulent med mere eller mindre erfaring

Du er typen, hvis gode humør altid smitter af på dine kolleger. Det kan være, du har nogle få års eller flere års erfaring – uanset hvad vil du blive oplært i både produkter, systemer og relevante arbejdsopgaver. Hvis bare du kan se dig selv arbejde i en spændende organisation, så hører vi gerne fra dig. Og så ser vi gerne, at du:

  • Er målrettet, motiveret og har en passion for salg
  • Har gode kommunikative evner på flere niveauer
  • Erfaring med salg og forståelse for salgsprocesser er en fordel
  • Gerne har erfaring inden for salg til VVS-branchen og kunder med udstilling
  • Er målrettet, struktureret og fleksibel i din tilgang og indstillet på at yde en ekstra indsats
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Er smilende og positiv

Du kommer til at referere til Regional Sales Manager Dan Rosendal.

Lyder det som en profil, der passer på dig?

send en ansøgning og dit CV via Jobindex. Gerne snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Regional Sales Manager Dan Rosendal på telefon 22 10 20 75 (holder ferie uge 30-31-32 – hvorfor der ikke kan forventes svar i denne periode).

Vi glæder os til at høre fra dig.